tirsdag den 23. februar 2010

Skovjordbærbjæsk

Forleden dag hældte jeg ekstrakten fra min skovjordbær fra i sommers. Det duftede bare rigtig dejligt og stærkt af friske bær og sommersol, selvom det var vintersol uden for. Farven er højrød og flot.
Jeg tyndede  1:2  bare for en start. Den skal sikket tyndes 1:5, måske mere i sidste ende, og farven vil sikkert sagten kunne holde til det. Den smager stærkt og godt af jordbær og tegner til at blive rigtig god.

Ekstrakten var meget lang tid om at løbe gennem kaffefilteret, der må være noget fra bærrene, der trænger ud i snapsen og stopper filteret. Nå, tålmodighed er en dyd.

Nogen skriver,at der skal tilsættes sukker eller honning. Det tror jeg nu, vil være synd, men det vil vise sig. Jordbærrene blev plukket i slutningen af juli og har trukket 7 måneder. Der skal filtreres et par gange for at klare ekstrakten helt.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar