Ugeskrift for Retsvæsen No. 4 1951

"Perler og kostelige Stene

Elendigt Juks tør jeg vel mene

Hvad ere de imod den Lyst

at hvile ved en yndig Kvindes Bryst"

Sådan har nogen skrevet på dette No. 4 af Ugeskrift for Retsvæsen fra den 27. januar 1951. Bladet ligger på vort kontor, stadig uindbundet, i stakken af hæfter fra årgang 1951. Lukker man hæftet op, er det aldeles ulæst - det ses jo nemt; den gang skulle man sprætte op for at læse.

På bagsiden er der mere poesi af den lettere, løsslupne slags. En forelsket digterspire i det, der dengang hed sagførerstanden? Optaget tilsyneladende af noget mere spændende, end juraen. Som advokat (efter 1959 kom nye advokater til at hedde "advokat" i stedet for sagfører - internationaliseringen you know) bliver man helt nostalgisk over at se rubrikannoncerne. Dengang var der reklameforbud - og man måtte kun annoncere med navn, nummer og by. Det var først i 1990'erne man tillod advokater at reklamere. Der er også jobannoncer i bladet; der virker lidt sløve i betrækket efterhånden:

"Senest 1. maj 1951 kan en dame, der selvstændigt kan påtage sig almindeligt dobbelt bogholderi på et sagførerkontor få ansættelse i Aalborg. Løn 4 à 500 kr. Ansøgning med angivelse af tidligere stillinger Billet 1575 til U.f.R."

Der er også en fuldmægtig, der søger stilling i et sagførerfirma med mulighed for overtagelse, som skriver:

"Ved saadan vil stor kontant Betaling kunne præsteres."

Det er også super med annoncerne  på forsiden med telegramadresser "TLGR.-ADR" - kan man overhovedet sende et telegram i vore dage?

Retsskrivningsreformen fra 1948 var ikke slået helt igennem, som de 2 annoncer lader ane, og sådan noget som vore dages forbud mod diskriminering i annoncer, var langt fra noget, man bekymrede sig om...den gang!

Vor ukendte, muligvis forelskede dagdrømmer og - tildels - lyriker var heller ikke slået over i bolleå og substantiver med lille- heller ikke på bagsiden af U.f.R. No. 4/1951:

"Lad andre tænke sige

Guld gør os lykkelige.

Jeg fandt mit Himmerige,

Min Pige i dit Skød"

Uha, uha - og her tænker jeg ikke kun på versefødderne! Denne sagfører vandt åbenbart sin lykke ved et pænt, stort gå på mod. Det antyder en anden lille sentens:

"Forsagthed har aldrig vundet et kvindehjerte"

Godt at få det bekræftet, og at der har været stille nok på kontoret, og margen nok på U.f.R., til at citere (en god sagfører har styr på sine kilder) Sokrates, hvilket igen antyder, at madpakkerne på kontoret også dengang var på det jævne:

"Man skal ikke leve for at spise, men spise for at leve"

Ja, jeg fik lyst til at tilføje:

"Uden Mad og Drikke, duer Helten ikke!"

- og evt. et "velbekomme", men ville det ikke være synd at skrive på sådan et gammelt blad?