Gudum Kloster

På trods af kulde og regn tog vi midt i maj på udflugt for at se nærmere på en udgravning af det formodede oprindelige Gudum Kloster. Gudum er en lille by mellem Struer og Lemvig. Den ligger lige vest for Paris, som er 2x4huse langs landevejen, hvor alle turister stiger ud for at blive fotograferet ved byskiltet. Gudum by er mere idyllisk som landsby betragtet.

 Trælborgdalen

Gudum, eller Gudumbro, som den også kaldes, er i vore dage blevet lidt kendt i det ganske land via den røde bonde, folketingsmand Kristen Touborg. Det er her, han bor. I gamle dage, ned gennem middelalderen har Gudum være et mere fremtrædende sted. Dels trafikalt, som det ses af en masse vejspor og hulveje i området, men også som et helligsted. Navnet betyder "gudehjem", og i nabolaget er der et Vium - "hellighjem". Det går formentlig langt tilbage til de før-kristne tider. Men kristningen har også sat vigtige spor her i form af Gudumkloster, hvoraf kun kirken er tilbage.

Det nyeste kloster stod med fløje ved kirken i den vestlige ende af byen, men der er ikke rigtig spor tilbage af klosteret. Kun et kalkmaleri inde i kirken henviser til en abedisse - det var nemlig et nonnekloster af benediktinerordenen - dem med "Ora et labora". Den ældste orden vistnok. Det siges, om stifteren Benedikt, at nogle munke ville forgifte ham på grund af hans strenge disciplin, men da han velsignede vinbægeret, hvor giften var i, sprang det.

Det gamle kloster lå i selve Trælborgdalen længere sydpå. Trælborgdalen er ikke en dal, men en tunnel formet af vand - meget vand. Det har været en flod under isen i sidste istid - her ved Gudum er den mere end 100m bred og vel 20 meter dyb i forhold til morænelandet. Det er et fantastisk landskab, som er hele turen værd. Det kan stærkt anbefales. Stedet er helt unikt for. Som navnet Trælborg siger, er der i en af slyngningerne et plateau, et næs, som har været befæstet på en eller anden måde ...en gang.

Nu har arkæologerne fra Holstebro Museum så fundet placeringen af det gamle Gudumkloster. Det ligger ca. 1 km mod syd ad Klostermøllevej, der går gennem floddalen. Man paserer faktisk gennem Kristen Touborgs ejendom, hvor man kan glæde sig over den nyrestaurerede vandmølle, selvom mølleværk og drivhjul mangler. Men det kommer vel på plads en gang.

Klostermølle, Gudum

Klostermølle er fra 1835. Den stod og forfaldt i mange år, men er blevet restaureret for få år siden. Desværre mangler drivhjulet og mølleværket, som sagt, men bygningen er åben for besøg. I rosetten står, foruden årstallet, I.H.H. og K.I.St., nogle af Tougaards slægt. Det kan man læse mere om inde i bygningerne på plancherne i gæstgiveriet. Den nye vandmølle afløste en ældre, som blev skyllet bort ved et tøbrud nogle år forinden vist 1829.

Men tilbage til klosteret. Det er grundlagt før 1268. Det er det år, det første gang er nævnt i skriftlige kilder, så vidt jeg har kunnet finde ud af. Man kan godt forstå valget af dette fredelige sted i læ for Vestenvinden, på bunden af dalen og med frisk åvand til rådighed og sandsynligvis med en vandmølle til at gøre livet enklere og mere produktivt. Benediktinerne var, som nævnt, arbejdsomme, og åbne over for ny viden og teknik. De har bygget godt og solidt, som man kan se i udgravningerne, med enkelte tilhugne kvadrer og ellers munkesten. Derfra ved man også, at det ikke har været lokale bønders byggeri det her.

Der gik ikke lang tid, før netop en lokal bonde kom til stede og berettede alt om Klostermølle og stormflod og klosteret, desværre husker jeg ikke det hele. Men det var interessant at høre på, og rart, han gad, og lidt specielt vestjysk vist også, at man sådan næsten ikke kan lade være med at fortælle, alt det man ved, til vildtfremmede..tja. Gudum omtalte han konsekvent som "staden". Jeg kendte godt til Resenstad og Vejrumstad i forvejen, men der er så også et Gudumstad.

 Udgravningerne langs Klostermøllevej

Desværre er det vist kun en prøveudgravning. Hele anlægget bliver først udgravet senere, hvis det ellers sker. Der er ifølge avisen ikke fundet noget specielt, andet end stenene, brostensbelægning og nogle potteskår. Klosteret blev flyttet efter tilladelse i 1484 fra den her plads. Bondemanden mente, det var på grund af en stormflod og oversvømmelse, der havde ødelagt meget og ført bohave ud i Limfjorden.

Det er ellers ikke meningen for Benediktinere, at flytte sig. Når man først er en del af et kloster, skulle man forblive der til sin død, medmindre, man blev sendt ud i en ny "filial".

Det, at der var tale om en planlagt flytning, og med den tids respekt for genbrug, som bondemanden sagde, så finder de ikke noget at værdi her. Men hvem ved, der kan jo være nogen, der har tabt noget. Jeg kan eksempelvis ikke finde mine solbriller.

 

 Trælborgdalen med Klostermøllevej

 Floddalen med brinken i baggrunden (floden har svinget til venstre set herfra, så det er et næs, vi ser på billedet - sådan et som den formodede middelalderborg Trælborg har ligget på).