Niels Bohr (1885-1962)

En af de mest berømte danskere er uden tvivl Niels Bohr. Jeg kan på ingen måde redegøre for hans betydning som atomfysiker, ud over at den har været meget stor. Det er heller ikke mit ærinde her. Men jeg har for snart mange år siden læst Niels Blædels noget næsegrus beundrende biografi "Harmoni og Enhed" (1985). Heri blev jeg meget fascineret af kapitlet om Bohrs arbejdsmetode. Det er vist det, man i dag kalder at tænke ud af boksen, men på en ret besværlig måde.

 Ud over en evindelig piberygning og tegnen og visken ud på tavlen, så tavlen fremstod som ét kaos for udenforstående, så var han optaget af at diskutere og prøve argumentet af mod andre. Alt sammen noget, bortset fra piberygningen, jeg selv bruger i det daglige og derfor umiddelbart synes om og kan relatere til.

Han havde også en ret ejendommelig ide om, at videnskabelige afhandlinger skulle formuleres med en helt utrolig akkuratesse. Så præcis, at processen var yderst pinagtig, og der skulle adskillige omformuleringer og versioner til, før det kunne bruges. Det var nærmest en besættelse for ham.

Faktisk var det Bohrs opfattelse, at afsnittene skulle være nøjagtig lige store, som om man skrev vers. Ellers var afhandlingen ikke anvendelig, hvad emnet så end var. Blædel citerer Bohr for følgende i en samtale med kollegaen Jørgen Kalckar:

"Jo, De må ikke tro, at jeg er blevet i den grad tosset, at jeg mener, at det gør nogen forskel, om ét afsnit er lidt kortere eller længere end et andet. Hvad det kommer an på, er at finde et eller andet punkt, som man kan tage som en udfordring til at spørge: Kunne det hele ikke siges bedre? Verseformens betydning ligger i de vanskeligheder den frembyder, og som tvinger digtere til den yderste omhu i formuleringen".

Se det, synes jeg, er interessant! Måske er den lige vej mellem A og B måske nok den korteste, men ikke den bedste, hvis man skal drage en slags erfaring og få en forståelse om vejen og afstanden mellem A og B. (Måske kan man helt undvære A - og alle de andre bogstaver, og kan man så nøjes med B i indholdsfortegnelsen på en blog?).

Jeg har lavet en hurtig test her i eftermiddag, om det med afnitslængden, men resultatet skal jo nok, jf. den oplyste metode, skrives om en halv snes gange endnu for at kunne erstatte ovenstående helt, men så kan man måske nøjes med et par vers (mel. Jens Vejmand):

Hvem sidder der og skriver
Med pibe i sin mund,
I panden dybe rynker
Er fanget for en stund?
Det er Niels Bohr, der grubler,
En tekst, der er på tværs,
Og af princip vil sætte
Sin videnskab på vers.

Bohrs tese er blandt andre,
At tanken bliver klar
Og løftes fra det ringe,
En versefod gi’r svar.
Det er Niels Bohr, der grubler
Og giver svaret form,
Som rammer lig’ i øjet,
Men møjen er enorm.