søndag den 10. april 2011

Firs

Solnedgangen var usædvanlig smuk - i går den 09. april 2011. Jeg kunne ikke lade være at stoppe der på dæmningen og følge Solen de sidste minutter, før den gik ned bag Vejlerne og Hannæs. Det var ligesom nødvendigt at trække tiden lidt. Tog en masse billeder, indtil solen havde fuldført sin bane. For det gjorde den jo - ikke uventet - også denne dag, min fars 80 års fødselsdag, som jeg var på vej hjem fra.

Det var en mærkelig dag, vemodig. Ikke så meget fordi det var årsdagen for Danmarks besættelse med flag på halvt fra morgenen. Men 80 år er jo støvets alder. Jeg og min familie havde været til fødselsdagsbrunch i dagens anledning.

Han så som 9 årig de tyske flyvere - sikkert med kurs mod Norge - da Danmark blev besat. Han selv blev bonde på de tynde jorder i Koldmosen, selvom hans evner rakte til meget mere, sagt med al respekt for bønder. Gjorde sin pligt, fik tingene til at ske i foreningerne, der holdt sammen på lokalsamfundet. Kan altid se den skæve vinkel, det sjove aspekt. Kan li' folk, og de ham og en hyggesludder er altid på sin plads. Fik aldrig de store muligheder. Ham skylder jeg og mange meget. De muligheder han ikke havde, fik jeg og mine brødre.

At få læst Ferd'nand højt var en daglig rutine en gang, så blev det Anders And og siden Tintin, Asterix og drengebøger (de fandtes den gang, jeg var barn!). Endelig måtte vi selv finde bøgerne hver fredag aften på biblioteket i Halvrimmen og læse dem. Det blev til mange over tiden. Vi fik lommepenge, nogen gange lå de bare i ens skuffe, og mere end aftalt - "FEOGA-støtte", sagde han - selvom der vist ikke var noget at rutte med. Vi fik lov at vælge uddannelser frit.

Forsamlingen af venner og familie den her lørdag, bortset fra børn og børnebørn, har en mængde udeladelser og mangler, ikke at de er glemt, og resten er en ret ynkelig flok. Den var tydelig nok, der på Skovsgaard Hotel til brunch'en: Tidens tand.

Han er skarp i pæren, min far, følger med i nyhederne og er rimelig frisk, selvom et og andet driller rent helbredsmæssigt. Faster Grethe, som er 87, ligner en, der er 20 år yngre og lyder som en, der er meget yngre, end hun er. Gode gener? Jeg regner nu med, selvom vi begravede faster Elly, den mellemste af de 3 søskende, her i efteråret, at have min far i mange år endnu. Men Solens bane er nu, som den er.

Jo tættere Solen nærmer sig horisonten, jo større ser det ud til, den bliver...

2 kommentarer:

  1. Smukt og rørende.
    Halvrimmen bibliotek var også stedet, hvor min far introducerede mig for bøgernes verden. Sikken en vidunderlig verden, der åbnede sig for en, dengang for mange år siden ☺.

    SvarSlet