 |
| Fig. 1 - istap! |
En flytning krydser sit spor. For 30 år siden flyttede jeg som ung bondeknøs til Århus, som det hed dengang i -82, altså med bolleå. Efter 5 ret fantastiske år (aar) i verdens mindste storby, fik det ende, og jeg flyttede her til Struer for nu 25 år siden. Her er lidt kedelige (så er I advaret) reflektioner efter en weekend i Jyllands hovedstad.
Nu bor mine børn i Aarhus, mens de studerer - og det er længe siden, Nena sendte 99 luftballoner til vejrs op i nattehimlen fra "mit" kollegies balkon efter en bytur med rødderne fra jura. Jeg så derfor helt bestemt frem til en lille retro-weekend, takket være en gave til en teateroplevelse.
Teateroplevelsen blev Don Juan i Musikhuset - og en opera fra 1787, der foregår i 1600-tallet, kan dårligt blive mere retro. Den Jyske Opera sang da også meget flot - og længe - om denne usympatiske scorekaj, der ville være stjerne i Paradise Hotel, om han havde levet endnu. Scenografien var et skuffende dårligt powerpointshow, der hverken var retro eller i det hele taget godt nok, men derrimod synd for de mange dygtige sangere og det fremragende orkester samt publikum. Det tog fokus frem for at skabe fokus i al dets mærkværdighed - i hvert fald for mig.
Don Juan - eller Don Giovanni som den østrigske Mozart døbte den spanske hovedperson på operasproget italiensk - havde bl.a. huseret som skørtejæger i Tyskland, og han havde taget sig til gode med 91 tyrkere m.fl. og, som det hed sig; i Spanien allerede 1003! Det blev gentaget pænt mange gange - tallet - og det er da også imponerende. Operaen, der omhandler hor, liderlige mænd (i hvert fald 1) og meget løsagtige kvinder (eksempelvis kun knap 7 min. gik der med at forføre en vordende brud under løfter om gods og guld og....eller, som det hed sig; "ræk mig din hånd du kære". Derimod tog det mindst et kvarter, at tage livet af en gammel gubbe, der for sent, alt for sent, kom farende for at forsvare sin datters - Donna Annas - dyd).
Men 3½ time tog omsider livet af den selvcentrerede liderbasse. Ha! - fristes man til at tilføje, så kan han lære det - tusind og tre spaniolere! Om det var verdens største kunstværk, vi her havde været vidne til, som Kierkegaard mente, det var - arhj mon?! Kierkegaard kunne jo heller ikke score, som jeg har forstået det! Måske derfor hans begejstring? Jeg giver ikke meget for det dér med, mit kunstværk er større en dit - hverken for størrelsen eller antallet, når det kommer til stykket!! Jeg var nu - uden at gå for meget ind i den diskussion - personligt mere tilfreds efter Hestevisen fra Magtens Korridorer til koncerten forleden hjemme i Struer, men der fik jeg nu også Johan Olsens autograf på min T-shirt...
Og apropos; plakatsøjlerne i Musikhuset har stort set de samme shows, som i vores lille, hyggelige Folkets Hus i Struer; Gintberg, Eidsvåg, Schlagerparade, dog havde de (ups - ikke så århusiansk alligevel) ikke Magtens Korridorer, Dicte/Hempel, Lukas Graham etc. - der er vi jo lidt bedre vant i Udkantsdanmark, må jeg nok erkende, og travlt har man da med at rende til alle de koncerter hele tiden, så travlt, at det er svært at nå at hænge ud på de værtshuse og cafeer, som de unge mennesker siger, de savner ved storbyen, foruden alle de kulturelle tilbud, som de også savner.
Don Juan har vi dog ikke i Struer, men La Bohême, var da fantastisk i Folkes Hus, hvor vi sad med ved de ternede duge i Cafe Momus mens man festede i de gode, glade tider, og hvor jeg stadig får en smule vemod ved tanken om den lille iskolde hånd og den tuberkuløse Mimi, der gled stille ind i døden for øjnene af os - jeg har ikke set noget lignende. Nå!
På hotellet ved Fredens Torv - Hotel Villa Provence - lige over for (man fristes til at sige diametralt over for) Bodega 'Kurts Mor', så det også umiddelbart promiskuøst ud (Fig 2.), men det var nu kun den lille fede gut i porten: Det er et rigtig fint hotel! Dog virkelig meget, og udelukkende, groft morgenbrød - og dertil rigtig meget rigeligt frugt, må man sige for os fans af rundstykker med smør sådan en søndag morgen . Ikke en gang et franskbrød - eller et croissant med syltetøj - på dette franske Hôtel. Men en god oplevelse med god service lige midt i byen.
 |
| Fig. 2 - hvad sker der lige her? |
Ud over den nævnte kornfede gut i porten (Fig. 2), var der i gårdhaven et eksempel på, hvad der sker, hvis man tisser i bukserne for at holde varmen, uden at have bukser på(Fig. 1 - øverst).
Ellers fik vi en dejlig middag efter operaen på "Le Pagnol", der før Å blev til Aa, hed "Cafe Lolland", og hvor en bajersk øl kostede en flad (det var sedler!) tier (den med damen på forsiden og wak-anden på bagsiden - I husker den nok?). Skønt at se de studerende børn i øvrigt.
Søndag stod nu på pludseligt tøvejr foruden det allerede nævnte grovbrød, der dog blev meget delikat serveret sammen med den friskpressede appelsinjuice, den skænkede kaffe, det spejlede (bøffede) æg, det afskårne pålæg og den hjemmesyrnede yogurt med akaciehonning. Der kan man godt bo en anden gang! Dejligt roligt sted. Om natten kunne man slet ikke høre opløftede stemning ovre i "Kurts Mor".
En lille slentretur i dis og støvregn i den morgenstille midtby. Det er lidt som at komme hjem... til Struer med al den stilhed. I en gade i latinerkvarteret virkede det dog mere end almindelig dødt; når man kom til at kigge lidt ind ad vinduet i et hus, der var til leje (Fig. 3).
Jeg spekulerede på, om det var selveste Don Juan, der efter 3½ times læggen an på spanske kvinder, og indhentet af sin retfærdige skæbne fra det hævngerrige tæskehold, deriblandt den forsmåede brudgom og et genfærd, nu var havnet i Graven 20?
 |
| Fig. 3 - meget tynd beboer i vinduet til venstre? |
Hvor blev de 25 år lige af? Konklusionen er, at vist er der dejligt i Aarhus, men ikke så dejligt, som der var, og at det nu er rarere herhjemme i Struer. Det føltes som at være vokset fra Aarhus - men på den anden side er det jo den nemmeste storby at vokse fra, da den efter eget udsagn er verdens mindste!
PS: Jeg ved godt Sandemoses bog ikke ikke hedder noget med flytning, men noget med flygtning, og at den handler om småbymentalitet, med dér hører enigheden vist også op...
 |
| Fig. 4 - Aarhus' temmelige imponerende domkirke i støvregn og dis en februarsøndag |
Ingen kommentarer:
Send en kommentar