onsdag den 1. februar 2012

Havtorn (Hippophae rhamnoides)

Havtornebær, der i virkeligheden er nødder
På en våd septemberdag plukkede jeg et ½ glas havtornebær til bjæsk ved Øster Strand her i Struer. Det blev som forventet en julebjæsk med svirp, og ihukommende de gule bær; en rigtig sur, men alligevel på sin vis spændende, smiley.

Fremgangsmåden med kryddersnaps af havtorn er at plukke (uden at blive stukket - det er det vanskeligste), skylle og tørre bærrene grundigt. De fryses derefter; jeg bilder mig ind, at det letter processen og giver sødme, som ved rønnebær. Bærrene dækkes med klar smagløs alkohol som klar Brøndum eller vodka. Bærrene er modne fra september, men kan findes friske helt hen i vinteren.

Kæmpe havtornebusk ved stien langs Øster Strand, Struer

Glasset skal være ½ fuldt af bær og fyldt med sprit. Der kan rystes af og til i de ca. 3 måneder, der skal til at trække smagen ud. Vil man have julebjæsk, må man plukke i september. Der filtreres og tyndes en del. Jeg vil mene 1:4 - men andre mener 1:2 - her er man nødt til at prøve sig frem.

Bær på træk

Bjæskem bliver bedre med tiden - altså ved lagring. Allerede her 1 måned efter jul med den første 'sure smiley'-oplevelsen er mundvigene for opadgående. Men der skal nok gå en rum tid, før vi har en elitesmiley.

Lyngby Jepsen mener derimod, at den skal drikkes straks, men jeg tror holdbarheden kan øges, hvis man sørger for at tørre bærrene ved at lægge dem en uges tid et varmt, tørt  sted. I så fald mener jeg godt, den kan lagres pænt længe - flere år. Jo mindre udvanding af alkoholen, jo længere fornøjelse/holdbarhed.

Havtorne-bærrene er vist egentlig nødder biologisk set omgivet af en blomsterbund - og der findes en mandlig og kvindelig plante, hvor hunnerne skulle kunne kendes på, at de udvikler og bærer nødder...

Ud over C-vitamin og god effekt mod forkølelse skulle bær-kød være effektiv mod vorter - altså anvendelig såvel ud- som indvortes, må man konkludere! Bærrene kan farve stof gult. Min løbejakke eksempelvis, hvor jeg opbevarede de våde bær i en lomme. Farven ser ud til at være rimelig resistent over for vask og kan nok farve uld og deslige i naturlige farver, hvis nogen skulle have får og gårdbutik-planer.

Det sjove latinske navn må betyde 'noget med hest'. Men hvilket noget med hest? Gad vide om ikke bærrene har været brugt til ormekure eller andet veterinært? Eller som fodertilskud måske? Men tornene stikker, heste kan ikke selv plukke dem, og så skulle havtorne-bær tilmed virke afførende; så måske alligevel ikke...?! Selvom tanken om et bær, der er en nød, der bli'r til en pære, som hestebæ'r jo kaldes, på en måde er så tilforladelig, at man må trække på smileybåndet.

Bjæskens surhed gør, at den ikke er så god alene, men skal drikkes til fed ost og lignende.
Posted by Picasa

3 kommentarer:

  1. Efter lidt hardcore-forskning har jeg fundet ud af, at hippophae betyder, at havtorn får hesten til at skinne. Det viser sig, at de gamle grækere gav deres heste havtorn for at pelsen skulle blive flot og blank - og hænger sikkert sammen med havtorns høje vitamin-indhold.

    mvh
    Jesper

    SvarSlet
  2. Tak Jesper, for - havde jeg nær sagt - oplysningen. Rhamnoides betyder angiveligt " bette busk" - og hesten hedder 'Blanke'. Jeg vil tjekke min efterhånden beskedne pels for blankhed i den nærmeste fremtid ;-) Fint initiativ med din kryddersnapse-blog i øvrigt. Vidensdeling er på dette vigtige felt er et must! God tørst. Kh. Hjorth

    SvarSlet