 |
| Marie Krøyer malet af P.S. Krøyer 1889 |
Marie Krøyer (1867-1940) var særdeles køn som 22 årig og nygift. Her malet af sin berømte, tydeligvis meget forelskede, 16 år ældre mand, P.S. Krøyer, under deres hvedebrødsdage på Stenbjerg Kro i Thy. Jeg tillader mig at bruge overskriften, der er identisk med titlen på en film, for at give de forbipasserende på denne blog mulighed for at revurdere, om filmen med hendes navn som titel nu også var helt fair. Men ud over portrættet af hende, er der ikke noget videre om hende neden for - så er I advaret.
 |
| "17 OCTOBER 1889 SEVERIN" - står der øverst til højre |
Maleriet her var åbenbart tænkt som en gave til P.S. Krøyers svigerforældre. Det er printet ind i malingen - "til Papa og Mutting".
Jeg blev lidt sur på Bille August over hans temmelig hårde behandling af P.S. Krøyers eftermæle i filmen "Marie Krøyer". Det kan godt være, han skiltede med at det var en "fri" fortælling, men...
 |
| "TIL PAPA OG MUTTING" - står der øverst til venstre |
Når man bruger en afdød person kunstnerisk, så frit, så påtager man sig et stort ansvar, og det kan da nok være, at Krøyer var sindsyg og ubehagelig af samme grund, men var han et dårligt egocentreret menneske?
I hvert fald fik han det glatte lag posthumt, og uden en chance for at kunne forsvare sig mod anklagerne. Det syntes jeg, var ubehageligt og urimeligt.
Portrættet af Marie og dedikationen til svigerforældrene (se billedet oven for) trækker i modsat retning om Krøyers personlighed. På samme måde med hans i Danmark den gang meget stærk kritiserede socialrealistiske maleri med de svedende italienske hattemagere fra 1880 (som han ellers fik den franske guldmedalje for efter en udstilling Paris - mere end 20 år tidligere, end i Bille Augusts film). Der er en hel del flere eksempler: Skænkestuen hos købmanden i Skagen eller den spanske spindlerske, bare for at nævne et par - og prøv selv at kigge nærmere på hans mange portrætter (se eksempler neden for).
Jeg ved godt, at der ikke dermed er ført modbevis mod Augusts version af Krøyer, men det er dog sandsynliggjort med disse få eksempler, at virkelighedens Krøyer var empatisk og måske ikke helt så egocentreret..
Uanset, hvad man vil mene, havde jeg svært ved at se Augusts formål med at stemple Krøyers eftermæle så voldsomt...
Jeg synes, det var at sparke til en, der ligger ned - og ifølge August under halvanden meter mudret vand (overdrivelse fremmer måske forståelsen, og her var der overdreven megen overdrivelse; men det er jo heller ikke til at vide, hvad sådan et biografpublikum magter at forstå).
 |
| Italienske Hattemagere, 1880 |
 |
| I Købmand Winthers Butik i Skagen 1886 |
 |
| Gammel Kone med Haandten, Spanien 1878 |
Hej
SvarSletBille August skal selvfølgelig have lov til at bruge sin kunstneriske frihed. Det samme har jeg gjort i min bog Søren og Marie Krøyers jagt efter skønhed. Men man skal være helt klar over at Marie faldt for sin mands glade og charmerende væsen. Hun var også meget begejstret for Anna Ancher, fordi Anna var i besiddelse af et solskinsvæsen.
De fleste mennesker i ind og udland holdt af Krøyer, fordi han var mild, sød og altid venlig. Han var ikke det monster, som man ser i filmen Marie Krøyer. Der ovenikøbet fortæller sin hustru af Gud ikke har åndet på hende - og at hun derfor er talentløs og aldrig bliver maler. Det er virkelig en misforståelse af hvordan Krøyer i virkeligheden var. Og ja, det er synd for folk, at man ser ham på den måde, fordi de fleste nu vitterlig tror, at han er som man ser ham i filmen.
Men det korte og det lange er at Marie først og fremmest blev forelsket i Krøyer på grund af hans livsglæde - og venlige måde at være på. Hun har følgende beskrivelse af ham:
" han lever som en Sommerfugl flagrer glad omkring i solskinnet og tænker hverken på i går eller dagen i morgen. Gudskelov og tak for den lykelige natur.
Henriette Bjarne Hansen
Kære Henriette - tak for din kommentar og dit besøg på min blog. Det glæder mig meget.
SvarSlet