Sådan en ½ times holdt er altså en oplevelse, man ikke skal snyde sig selv for. Det gælder, uanset om man er fugleinteresseret eller ej. Her får man naturens mangfoldighed serveret lige for fødderne i bogstaveligste forstand. Husk en lille kikkert.
Se nu de 2 typer deroppe oven for. Til højre er det selveste den store præstekrave (Charadrius hiaticula). Forklaringen på navnet ses på dens hals. At det er den store, anes på de gule ben (lille præstekrave er mere sjælden, og har hvide ben og et hvidt "pandebånd"). Til ventre er det den almindelige ryle (Calidris alpina). Den er - næsten - kommet i sin sommerdragt, med den mørke bugplet og den generelt mørkere farve på hoved, hals og vinger/ryg. Begge "soppefugle" trækker ned i sydvesteuropa langs Atlanterhavskysterne om vintrene.
Der var mange flere, og man kunne blive ved, men se det selv, når vinterkulden er væk, og fuglelivet er på sit højeste, hvis I kommer forbi - og gør et holdt..
Udsigten mod syd over Løgstør Bredning er heller ikke at foragte på sådan en solflimrende forårsdag - eller alle andre dage for den sags skyld. Her mod sydvest tronede Livø (og bag den Salling) i modlyset fra den varme, klare forårssol...Uden for er det lige nu 12 graders frost! I søndags den 20. januar gik jeg en lille tur her hjemme ved Kilen.
Her er også normalt meget fugleliv - selv om vinteren er her store, rastende flokke, af svømmefugle, der ikke bevæger sig længere væk fra vinteren, end højest nødvendigt.
Men lige nu er Kilen altså islagt. Der er flotte mønstre i isen fra lange knæk på kryds og tværs - sikkert fremkaldt af det svage tidevand gennem Kilkanalen, og måske lidt af blæsten. Væk var fuglene i hvert fald - stadig i vinterens rand, men nu længere sydpå.
Der var lidt spurve og så en solsort, der havde pustet sig godt op for at holde varmen. Sort sol, ja, så koldt føltes det, og ikke bare rent symbolsk. Ellers var der helt stille - og rigtig, rigtig koldt.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar