På Kilen raster der for tiden ca. 100 sangsvaner. De er på farten langs den vigende kant af vinteren, der for dem lige nu er her hos os. Det går ikke stille af. De trompeterer dag og nat. Det er da egentlig en rigtig dejlig forårskoncert. Det er også et fantastisk skue, nu hvor den smeltede is de sidste par dage har bredt flokken ud fra det, der var en lille våge.
Sangsvanerne er glade for landmændenes marker og tager sig gerne et gratis måltid, når de er på farten. Det er landmændene ikke helt med på, og fuglen har fået en del dårlig presse af den årsag. Men sangsvanen skal jo altså spise godt, når den er på vingerne oppe fra yngleområderne i Sibirien og Nordskandinavien. Der kommer vist en snes tusinde forbi os i Danmark. De fleste bliver vinteren over, medmindre den bliver for streng.
Der er vist en aldersrekord for sangsvaner på 28 år, men de fleste bliver nok kun godt 20 år. De er monogame, og har således deres mage for livet. Mor og far er ved at komme i ynglestemning. Det ses på, at de øver og paraderer deres synkronsvømning. Det besegler deres kærlighed (eller samhørighed i det mindste). Denne svanedans er både sjov og smuk, og derfor værd at stå i vinterkulden for. (Jeg har fanget lidt på videoen nederst, men det blæste og var håndholdt.)
Sangsvanen er også ret familiært anlagte. Sidste års unger bliver ved forældrene vinteren over, og man kan faktisk ane disse familiegrupper nede på vandet. Her er en lille familie med forældrefugle, der kissemisser.
Her er en lille video af et par, der svømmer synkronsvømning. Ikke det hele er lige yndigt i det hårde blæsevejr, men meningen er god nok. Trods blæsten kan man også få et indtryk af svanesangen:
Ingen kommentarer:
Send en kommentar