Hvepse (Forbajede dyrer 5)

A' så gue ve' dyr - a lukker ålti ywnen, nær a sky'r! Sådan lød de smukke strofer fra SlåbrockBand i min ungdom, og fortælleren lod forstå, at han var kommet til at skyde degnen, der umiskendeligt lignede en hjort, da han stod der i sin ruskindsjakke nede ved søen. Nok om lyrik her indledningsvis; men dette uhyggelige scenarie er nævnt som en lille advarsel til dyreværnsaktivister. Læs ikke videre, hvis du holder af dyr - sletikke, hvis du holder af hvepse i særdeleshed. Her er del 5 i serien, der handler om forbajede dyrer. Det lader til, det griber om sig. Denne gang skal det handle om hvepse, og inspireret af dagens frokost i det fri, hvor man virkelig kan tale om at skulle kæmpe for føden på denne min sidste sommerferiedag.


Det skal ikke lyde som en reklamation, og jeg har da forståelse for, at skabelseshistorien var en kompliceret affære, mange bolde i luften etc., men alligevel! Kunne disse august-hvepse ikke være stedt til hvile med et fredfyldt udtryk i naturens vugge efter veludført gerning, allerede på nuværende tidspunkt, fremfor tyvagtigt at stjæle min øl?

Mit ønske om at redde verden og undgå at ødsle med dens ressourcer er under pres her - det skal ingen hemmelighed være! Efter runddeling af slag og tæsk under frokosten, bliver man efter min erfaring mere tørstig og drikker i gennemsnit 2 øl, mod forsommerens normale snit på 1 pr. frokost i det fri; så allerede her, hopper kæden af og ressourceforbruget stiger 100 procent.

Det går hårdt til ved frokostbordet i det fri!

Efter 2 sammenbrud med fluesmækkere i går (se foto), sendte jeg fruen i Kvickly, og vi ligger nu inde med restpartiet. Vi er så klar til at forsvare vore enemærker! Jeg er udpræget stærkest i baghånd, og skulle Wozniacki mangle gode råd for at holde sin plads på verdensranglisten, så...

Apropos elektronik (som jeg i øvrigt ikke har omtalt, men jeg syntes det lød godt), så har de udsolgt i det lokale Jem og Fix af batteri-smækkere, der ellers er ganske virksomme, hvis man ellers kan udstå lugten af brændt hveps. På Nettet koster de 20 kr + 65 kr. i fragt, så vi holder os til de manuelle løsninger indtil vi får hjembragt vore reserver fra arsenalet i sommerhuset.


Hvepsens livscyklus kunne med fordel forkortes, ville jeg mene. I vinteren gemmer den befrugtede dronning sig for at starte ud med at lave et lille bo og lægge æg/få larver i foråret, som den selv passer. Det afkom vokser op til at blive arbejdere, der sætter boet i stand til at øge produktionen etc., så dronningen kan nøjes med at være dronning, og slippe for det trælsomme arbejde med at passe larver. Hen på sommeren bliver der pludselig hunner/dronninger ud af larverne i stedet for arbejdere, og nogle arbejdere bliver hanner og parrer sig med de nye dronninger, der - besvangrede - gemmer sig i løbet af efteråret for at dukke op næste forår og gentage cyklussen. Resten af boet spredes for alle vinde og dør efter en tid - de fleste ramt af min fluesmækker - enkelte drukner i min øl, og ganske få i vores hvepsefanger.

Lidt karakteristika om disse 'lone rangers', der hærger eftersommerens frokostborde: Deres farvetegning signalerer, at det ikke er ufarligt at angribe gedehamsen (jeg citerer fra min insektbog, der insisterer på at kalde hvepse for gedehamser, mens jeg allerede her føler mig mere modig og stærk ved de gennemførte succesfulde modangreb, der jo ikke har været 'ufarlige').

Gedehamsen har en giftkirtel, der udmunder på bagkroppen i en giftbrod, som er en omdannet læggebrod. Giften indeholder lammende og dræbende enzymer. Og - nu taler jeg frit fra leveren og uden manus - her var det jeg slog en band, eller muligvis flere...og af de slemme, som jeg slet ikke må. Når jeg hører om denne læggebrod med modhager og enzymer, så mener jeg, der kan erholdes tilgivelse. Mine heltebedrifter ved frokostbordet blev dog ikke mindre ved forekomsten af denne giftkirtel, synes jeg.

Faktum er, at jeg ikke foreløbig skal vaske vinduer, da hvepseboet lige ovenover, rummede ikke blot en dronning og dens arbejdere, hvoraf nogle var af den formening, at vinduespudsning ikke var dem belejlig og derfor, med deres lammende og dræbende enzymer og proteiner, og gennem deres modhagebesatte og dertil omdannede læggebrod, valgte at påføre mig så store smerter, at det afstedkom disse grove udtryk i forbindelse med en vild flugt fra sæbevand og skraber.

Dette skete allerede i juli, og her valgte jeg ved hjælp af kemikalier og bl.a. en skovl at fjerne, ikke bare de skyldige, men i et strategisk frontalangreb alle, og det på en måde, der minder om den måde man ordner Hamas på. Nu er vi i august, og hvepsene har fået fri fra deres arbejde i hvepseboet med at fange insekter og bide vinger og hovede af (de smager åbenbart ikke godt) for at tygge resten af maden til passende hapser for larverne.

Nu drøner de så bare rundt for at få sig lidt sjov og en sjat øl - præcis som jeg gjorde på min store Puch tilbage i 70'erne. Her har jeg en vis forståelse for deres adfærdsmønster, men de er dog helt blottet for pige-aspektet - hvilket min indsats i 70'erne bestemt ikke var rent mentalt, men måske nok i praksis. Men hvepsene har jo parret sig...!

Set fra en nutidig teenagers synsvinkel (her er det rent gætværk, kan I nok høre) må man beundre, deres evne til at zappe. De zapper fra side til side og har hverken rist eller ro. Ikke et roligt øjeblik før det er videre til næste! Det er også det, der gør det så flot, når man får basket en med et velrettet slag. Det skal fejres! (Men se lige efter, om der er en ny vigilante i øllen, før du skyller).

Jeg skal ikke beklage mig, men disse sensommer-hvepse gør ikke noget godt for ens humør og, de tager jo ligesom brodden af ens lyst til at drikke dåseøl i den fri natur. Det er heller ikke godt for ens opfattelse af verden som et stort økosystem, når de tager ens næring fra en.

Måske har hvepsen brug for en spin-doktor? I hvert fald har den et dårligt image og dertil dårlig presse (se bare ovenfor). Tag nu bierne, der nok stikker af pommern til, men de dør jo også ved stikket, og må derfor beundres for deres entusiasme; de stikker jo virkelig con amore, medens hvepsene trods modhager, kan trække brodden til sig med henblik på nye bagholdsangreb på folk, der pudser vinduer. Lidt fedtspil, vil jeg mene. Bier giver jo også honning, og så har de lydsiden med sig med landeplagen "Sur, sur sur, lille bi omkring", der jo paradoksalt ikke gør en sur, men glad.

Mærkelig nok ser vores hvepse ved frokostbordet ud til at være skovgedehamse - der er ingen andre farver end gul og sort på deres forskellige kropsdele. Men der findes ifølge insektbogen 9 slags gedehamse i Danmark. Alt rigeligt til mig. Lad nu folk have deres øl i fred! Og med dette fredsbudskab, vil jeg udnævne hvepsen til et forbajede dyr.

Nu - uden skraber, men med fluesmækker, er der udsigt til øretæver! Jeg er stærk i baghånden, som sagt. Stik lige den!