mandag den 4. august 2014

Lerup Gl. Præstegaard (Døbefonten i Lerup Kirke del 1)


Det er ren idyl på Ejstrupvej. Han Herreds ældste hus - hvis man fraregner de romanske kirker. Præstegården er fra 1678. Her er virkelig så smukt på landet, som man kan forestille sig. Lidt specielt, at præsten i Lerup-Tranum pastorat flyttede til et nyt hus ved kirken i Tranum for vel en 100 år siden. Måske blev han jaget af huse af et spøgelse?!


Nå, det var nok ikke spøgelset i præstegården, der fik præsten til at flytte, men sikkert et andet spøgelse, som vi alle i Udkantsdanmark hjemsøges af; nemlig vandringen fra land til by. I hvert fald er der dejligt affolket omkring kirken og præstegården, kun smuk, smuk natur.

Med Fosdalen og Langdalen og Lien-kystskrænterne er det toppen af poppen, når vi taler dansk natur. Kystskrænterne er majestætiske se fra Underlien og underfundigt afvekslende bag kammen, på landsiden - Bjennen, kaldte moster (min mors moster) Nilda bakkekammen (Bjergene, går jeg ud fra, det betød), som rejste sig ret uden for stuevinduerne, som jeg husker det.

"Bjennen" - kystskræntern fra Slettestrand til Krogen ved Tranum
Lerup er sikkert et afledet navn af li og -strup. Li efter de gamle kystskrænter mod nordvest, der har dette norske navn - af den simple grund, at den ligger på alfar-vejen til Norge. Navne som Fosdalen vidner om forbindelsen. Strup-endelsen i forskellige former betyder normalt en ny bosættelse, etableret i vikingetiden eller den tidligste middelalder.

Præstegården hed tidligere Lerupgaard, og man mener, der var tale om en kongsgaard. Den overgik til kirken, formodes det, som en foræring i forbindelse med, at ejeren drog på korstog, siges det. Det vender jeg tilbage til i forbindelse med en beskrivelse af døbefonten i Lerup kirke.

Tilbage til spøgeriet. For 20 år siden hev jeg en side ud af bladet Ejendomsmægleren (side 18 i nr. 12 fra 1996 mere præcist). Det er fra december 1996, hvor der fra 1. januar 1996 var indført regler om tilstandsrapporter ved hussalg, og her var man stødt på et problem i form af spøgelset i kælderen af præstegården.

I artiklen berettes om, at sælger skulle have hørt lidt til spøgelset i ny og næ, men have affundet sig med det. I det bageste kælderrum skulle det holde til og have været indelukket og i fred siden 1600-tallet. Skulle døren blive åbnet, ville noget ondt tilstøde. Her opstod en konflikt med den nye lovgivning. for sælger ville ikke lade døren åbne og den bygningssagkyndige turde heller ikke, og heldigvis fandt køberen det rettest ikke at forstyrre spøgelset.

Hvem, hvad og hvorfor berettes der desværre ikke noget om. Dog nævnes det, at kælderen skulle være en gammel kirkekrypt fra Svend Estridsens tid som konge i 1180. Det er i hvert fald ikke rigtigt, da han døde ca. 1076. Oplysningen om Estridsen er imidlertid interessant, da den må stamme fra overleveringer fra ejerne af præstegården gennem tiden.

Svend slåssede med nordmændene (og må have passeret Lerup (-gaard) i den anledning, og måske opholdt sig her. Han ville erobre England og fik et ægteskab annulleret af paven og fik en mængde uægte børn. Han ligger begravet i Roskilde (som mor Estrid havde bygget noget af), og han, som nogen måske husker, fik sit kranie videnskabeligt undersøgt i 2003 (det var ikke hans mor, men en ubeslægtet kvinde, hvis ben lå i det lille gravrum - mere i Estridsens ånd).

Og der er meget mere om denne foretagsomme gut. Tidlig kristen og vikingekonge, og så drog en søn Sven Korsfarer (dog efter faderens død) på det første korstog mod tyrkerne, som sønnen fik megen ros for sit mod etc. Han døde i Anatolien.

Svend Estridsen og Sven Korsfarer havde sværget lensed til paven om at forsvare pavedømmet med våbenmagt som medlem af ordenen Sankt Peters Vasaller.

På døbefonten i Lerup Kirke er der en ridder, der tilsyneladende drager på korstog. Var det fordi manden på Lerupgaard havde fået et vink med en vognstang om, at Sankt Peters Vasaller fandt det passende; og er spøgelset i kælderen (og er det virkelig en gammel krypt?) en pårørende, der ikke ville klostergives, som det hørte sig til? Måske var det i den anledning, at Lerupgaard blev præstegård?

En løve, en korsfarerfane og en ridder på vej på korstog?
Se herom senere her på bloggen.
Læs også:
Del 1 Lerup Gamle Præstegaard
Del 2 Døbefonten i Lerup
Del 3 Ichthys
Del 4 Thorhildurs Kirke
Del 5 Dåbsduen
Del 6 Løven
Del 7 Tronhimmelen
Del 8 Yggdrasil og Livstræet
Del 9 Ruinen og den ny kirke
Del 10 Sheela na Gig

Ingen kommentarer:

Send en kommentar