Politibetjent Johannes Jensen, Struer 1918-1945

Pb Johannes Jensen, Struer 1918-1945

Den 14. juni 1944 blev en af Struers politibetjente, Johannes Jensen, taget af Gestapo. Han var leder af en modtagegruppe, deltog i en sabotagegruppe og havde været aktiv i det efterretningsnetværk, oberst H.M.  Lunding som modstandsmand havde drevet i regie af Hærens Efterretningstjeneste.

Han blev angivet, fængslet i Aarhus, siden København, hvor man kan forestille sig, hvad han var igennem af forhør. Via Frøslev-lejren blev han sendt til KZ-lejren Neuengamme (Außenlager (udelejr) Porta Westfalica), hvor han døde, den 22. januar 1945 - kun 26 år gammel - formentlig arbejdet ihjel i skiferminerne under umenneskelige og brutale forhold. 

50.000 tak!

Blodrodsbjesk på julebordet 2023

Halvtredstusinde tak! Tak til jer hver især, der har besøgt min blog , siden den blev oprettet i november 2010. Jeg satte  nemlig en tæller på unikke besøgende i gang, da jeg gik offentligt med bloggen, og her den 30. december 2023 ramte den 50.000. Det er mange flere, end jeg i min vildeste fantasi havde kunnet forestille mig. Når man tænker genbesøg, og at der er cirka 3 sidevisninger pr. besøg, er det rigtig mange sider, der er blevet læst over tiden.

Zeitenwende - nytår 2022

Da Muren faldt i november 1989, havde der en tid været noget i luften. Forandringens vinde. En ny verdensorden, troede man. En tid hvor fortiden kunne begraves og vi kunne gå sammen ind i en fremtid...som brødre. Det var hvad Klaus Meine skrev og beskrev i Skorpions 'one-hit-wonder' Wind of Change. 

Han havde set håbet i øjnene på folk ved en musikfestival i Moskva i sommeren 1989. Folk gik langs Moskva-floden:

Walking down the street

And distant memories are buried in the past forever

I follow the Moskva and down to Gorky Park

Listening to the wind of change.

Det holdt ikke. Det havde skrantet i lang tid - håbet om fredelig sameksistens - for så at dø den 24. februar 2022.

Nu kan Tysklands paranoia efter 2. verdenskrig ikke stå distancen længere. Den nye krig i Europa kræver en kraftig oprustning. De nye vinde, der blæser fra øst. Zeitenwende, taler de om dernede. Tidehverv. Vi er i hvert fald i en skelsættende tid. Det er usikkert, hvad der sker, men ny oprustning er svaret.

Fra Wind of Change til Zeitenwende. Vi er ikke som brødre.

Desværre ser det ikke ud til, at den nye kurs mod en fælles fallit ændres lige med det første. Men håbet må vi have med. Tak til de modige ukrainere for at stå op for os. Måtte det gå dem godt - for vores skyld og ikke mindst deres egen skyld - og må 2023 bringe dem fremgang. Godt nytår.

Kommunevalg 2021

Stem personligt på Karsten Hjorth Larsen nr. 2 på liste V 

Jeg har brug for, at du stemmer personligt på mig på tirsdag til kommunevalget her i Struer Kommune. Jeg er nemlig så forfængelig, at jeg vil blive skuffet, hvis jeg ikke bliver valgt. Jeg stiller ikke op for at leve af det - og jeg har ikke brugt penge på en valgkampagne. Jeg stiller op af interesse - og jeg vil gøre en forskel, selv om jeg er en halvgammel mand, der ellers har nok at se til. Læs videre her, om hvad der får mig til at stille op til byrådet.

Et brev til mig ("Letter to You" fra Bruce Springsteen)

Det her kassettebånd kunne jeg altså ikke smide ud med alle de andre, da der beordredes oprydning

Bruce og jeg har efterhånden fulgtes langt henad vejen. Det var vel tilbage i -75, jeg joinede, da han tordnede derudad på Thunder Road (fra "Born To Run"). Om det var de lange, lige betonveje, som jeg er vokset op ved, hjemme i Nordjylland, eller lysten til bare at komme afsted, der ramte mig, ved jeg ikke, men længsler og 'fire' og fart over feltet bragte han til mig.

Ved 'Born to Run' (1984) var mit liv et andet sted; på et kollegium i Aarhus, men det album er albummet i mit liv. Jeg kom på andet kassettebånd pga. slitage, før firserne fik ende, og så blev båndet opgraderet til CD pga. den teknologiske fremgang (og fordi jeg omsider fik råd til en CD-afspiller). Nu er CD'en opgraderet til et sted i skyen, som jeg af og til vender hjem til i en vemodig stund, når livet tager på afveje. Her den 23. oktober fik jeg et brev fra bossen, og det er vist på høje tid at skrive tilbage:

Sorrig og glæde de vandre til hobe

Alting har en tid - for alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt. En tid til at fødes, en tid til at dø. (Prædikerens Bog, kapitel 3, v. 1-2 i den nye bibeloversættelse).

Jeg elsker at læse avis. Jeg holder 3. Men der er en side, jeg bryder mig mindre og mindre om - det er nok noget med alderen. Jeg ånder lettet op, når der ikke er navne, jeg genkender i dødsannoncerne, men af og til - og oftere - giver det et gib i én, og et sug i maven. Forleden var der et navn.

Magda

Skrubtudsen Magda

Det er sådan et ritual. Drivhusets dør skal åbnes om morgenen og lukkes om aftenen. Det er godt for indeklimaet og tomaterne. Det er også bare hyggeligt. Tomaterne skal knibes i bladhjørnerne, og man kan drømme om den tilstundende voldsomme høst, der aldrig har stået mål med drømmene, men alligevel. I dag var særlig hyggelig, for hvem sad lige der og ventede; det gjorde min gamle ven, Magda.